Læs her Holte Grundejerforenings henvendelse til Rudersdal Kommune juni 2023 vedr. Rudersdal varmeplan 2023-2035:
Kære Borgmester Ann Sofie Orth
Kommunens fjernvarmeplan blev offentliggjort før nytår for at løse såvel reduktionen af CO2, som den
opståede energikrise. Holte Grundejerforening (HGF) har haft lejlighed til at gennemgå planen f.sv.a. vores
område i Holte, og er på den ene side glade for, at nogle grundejere snarligt får mulighed for at tilslutte sig
fjernvarme, men må på den anden side også konstatere, at en del grundejere har modtaget brevet fra
kommunen om, at man ikke forventes tilbudt fjernvarme inden 2028. Desuden at områderne er
perspektivområder, hvor mulighederne for fjernvarme skal afklares af de lokale forsyningsselskaber for
perioden 2028 – 2035 og resultatet forventes først at foreligge 2028-29. Det fremgår således af det
modtagne brev, at det jo ikke er sikkert, at man kan få fjernvarme i disse områder. Med andre ord lever
brevet ikke op til regeringens målsætning om, at grundejerne skal have klar besked.